Haven i Hedebo Bakker

CPH Garden 2019

5 år siden, Skrevet af , Gemt under Uden for matriklen

CPH Garden blev afholdt af Haveselskabet i Valby Parken for første gang tilbage i 2017 og var i vores optik en ubetinget succes. Det var så dejligt at komme på en messe/et show, hvor det vitterligt var haven der var i centrum og ikke blot var en bi-ting i blandt en masse boder med stearinlys, plastiktasker og cremer som det ofte er på de forskellige livstilsmesser. Der var have relevante boder og det var en fornøjelse at se de smukke udstillingshaver og blive inspireret af både farver og måder at arrangere blomster og haverum på.

I disse dage (fra 20. – 23. juni 2019) afholder Haveselskabet det andet i rækken af CPH Garden shows, denne gang ved Marbækstien i Ballerup (bagom Ballerup Arena) og selvfølgelig skulle vi opleve det igen.

CPH Garden 2019

Igen i år er det et dejligt arrangement med masser af relevante udstillere i forhold til have og det der følger med. Masser af skønne planter og farver at blive inspireret af og til at tage med hjem. Rigtig mange planter i udstillingerne i år er bi- og insektvenlige planter. Bl.a. showhaven ‘Havedrømme til alle’, som indeholder usædvanligt mange salvier og her var der i den grad levende af især bier!

Masser af salvier og skønne farver

Masser af salvier og skønne farver

Salvier der summede af bier

På vores vej rundt på showet, må undertegnede tilstå at hun blev en smule forelsket! Roser har endnu ikke rigtig haft min store interesse, og når det er sagt, så er 2019 alligevel året, hvor den første ‘velovervejede’ rose er indkøbt til haven (en ‘New Dawn’ til Peters bur). Men mødet med Hansestadt Rostock tog nu pusten lidt fra mig – hold da op hvor er den smuk! Og den vil formentlig blive en del af haven i nær fremtid 😉

Hansestadt Rostock

Hansestadt Rostock

Inspiration til vores kommende hvide bed fandt vi også. Især er hvid haveklinte blevet fundet frem af gemmerne og vi så flere eksemplarer der blev båret mod parkeringspladsen – og yndig er den også helt bestemt og dejlig nem at have i haven.

Inspiration til et hvidt bed

Inspiration til et hvidt bed

Showhaven ‘Haveglæder’fik os til at tænke på sydlandske himmelstrøg, og havde det ikke været for de sorte skyer der ind imellem skyggede for solen, men som heldigvis holdt tæt, så var det en dejlig varm dag som havde vi været i f.eks. Frankrig.

Showhaven ‘Haveglæder’ – måske inspireret af sydlige himmelstrøg


Vand må der til


Showhaven ‘Rytmen’

Så har du ingen planer for i weekenden, kan vi varmt anbefale en tur forbi CPH Garden 2019 🙂

2 Kommentare

    • Terese Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *