
Jeg har igennem flere år læst, at det var muligt at bruge rejnfan mod utøj i drivhuset. Vores drivhus havde premiere sidste år (i 2018), så ind til da var det ikke aktuelt. Til gengæld havde og har vi store mængder rejnfan på vores marker – de der tidligere var hestefolde – så jeg vidste hvor jeg kunne gå hen i fald jeg fik brug for det.
I år har vi så desværre fået utøj i drivhuset 🙁 Jeg er ikke 100 % sikker på hvad det er, men det kunne være bladlus da overfladen på blade og tomater blev klistret, hvilket bladlusenes ekskrementer, også kaldet honningdug, gør. Jeg gik derfor i marken for et par uger siden og plukkede to store buketter rejnfan, som jeg hængte op i drivhuset. Buketterne har jeg skiftet efterhånden som de blev tørre og ved I hvad – det ser sørme ud til at det virker! Tomatplanter og tomater er ikke længere klistrede som før jeg hængte rejnfan buketterne op og det er en stor fornøjelse når man liiige skal prøvesmage en tomat eller to dernede 🙂
Når buketterne er tørre og trænger til en udskiftning, klipper vi de visne buketter i småstykker og lægger dem på jorden. Håbet er at de har en præventiv effekt på eventuelt ‘kryb’ der gemmer sig i jorden og hvis ikke, så kan det i hvert fald hjælpe til med lidt forbedring af jorden med noget organisk materiale.
Så bøvler du med utøj i dit drivhus, så kan jeg kun anbefale at du prøver det – det er 100% naturlig bekæmpelse 🙂
Det er en rigtig god løsning, især i øjeblikket hvor der er så meget fokus på ikke at bruge kemikalier til skadedyrs- og insektbekæmpelse 🙂 Thumbs up herfra!
Vi takker for thumbs up 🙂