Hvert år omkring midt/slut maj, bliver vi indhyldet i en helt utrolig intens duft når vi går fra huset over til carporten. Det er duftsnebollen der er sprunget ud. Viburnum ‘et-eller-andet’, for den stod her da vi flyttede ind, så præcis hvilken art og sort det er, står hen i det uvisse.
Uanset milde eller kradse vintre (som den vi lige har haft nu i 2020/2021), så springer de store “snebolde” ud, startende med sarte lyserød knopper for at gå over i ren hvid når alle blomster i bolden har åbnet sig.
Og duften! Jeg synes at den er fantastisk! Og jeg nyder den i fulde drag – og ville ønske at I kunne dufte den gennem skærmen! Dog nøjes vi med at nyde den ude, for jeg tænker at den trods alt vil blive en kende for voldsom hvis den kom med indendøre 😉
Min søde mor havde P.S. Krøyers ‘Roser’ hængende på stuevæggen og selvom de to (rosen og snebollen) ikke har noget med hinanden at gøre, så kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke på mor når jeg ser snebollen blomstre.
Vi havde engang en duftsnebolle i haven, men den blev desværre for stor og ranglet, velsagtens fordi vi ikke havde passet den godt nok med beskæring. Når jeg tænker tilbage på den, er det altid den fantastiske duft, jeg først tænker på. Din busk har en tæt og fin vækst.
Hilsen Elna
Hej Elna
Minder er dejlige at have og heldigvis kan vi tage erfaring med os videre i livet – og så er billeder taknemmelige, for busken trænger rent faktisk til en beskæring, noget jeg har gået som katten om den varme grød om i et par år. På baggrund af din erfaring, vil jeg tage tyren ved hornene og få det gjort i år, men først når den er blomstret helt af 🙂
Vh Terese