Haven i Hedebo Bakker

Kæmpeverbena

8 år siden, Skrevet af , Gemt under Haven

Det kribler i fingrene efter forår, solskin, jord under neglene og små grønne spirer. Der går et par måneder endnu…. Og så endda med udsigt til frostvejr sidst på ugen. Men intet er jo som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget!  Vinter og kulde betyder også at det er tid til at forspire kæmpeverbena eller kæmpejernurt – kært barn har mange navne. Jeg må indrømme, at jeg ikke ved hvilket navn der er det korrekte, så hvis jeg nu tilføjer det latinske, så er alle vist med på hvad jeg haft fat i – Verbena bonariensis.

To bakker er blevet ‘sat over’. Den ene bakke med frø fra Kerneliv.dk, den anden med frø jeg har fået af en sød dame på nettet.

Forspiring af kæmpeverbena

Forspiring af kæmpeverbena

Som det tydeligt ses, var der betydelig flere frø i posen fra den søde dame fra nettet end i posen fra Kerneliv, men lad os nu se hvilke, hvor mange og hvor hurtigt de spirer hver især.

Frø af kæmpeverbena er nogle små størrelser. Ifølge de oplysninger jeg har kunnet finde omkring forspiring af kæmpeverbena, skal de skal blot strøs ovenpå jorden og trykkes let ned i den fugtige jord og så er blot at ruste sig med tålmodighed til foråret, solen og varmen kommer.

Frø af kæmpeverbena

Frø af kæmpeverbena

Forårsfornemmelser på en mandag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *